Lav alkoholfri cocktails som en bartender.
Vi kender det fra madlavningen: Nogle gange er det ikke en ny ingrediens eller en helt ny opskrift, der skal til. En lille smule salt, lidt syre eller et drys krydderi kan være det, der får alle smagene til at falde på plads.
Det samme gælder drinks.
Mød seasn – cocktail bitters, der fungerer som salt og peber til dine drinks.
Seasn er to koncentrerede, alkoholfrie bitters, LIGHT og DARK, som er udviklet til at give drinks mere dybde, balance og kompleksitet. Du skal kun bruge omkring tre dash, og så kan en helt almindelig mixer pludselig smage af meget mere.
Hvad er cocktail bitters egentlig?
Bitters er koncentrerede smagsgivere, som traditionelt bruges i cocktails til at tilføre bitterhed og kompleksitet. Og selvom navnet måske lyder lidt fancy, er idéen egentlig ret simpel: Du bruger dem som et krydderi.
Seasn tager den tanke og gør den alkoholfri.
Begge varianter er 0,0 % alkohol, sukkerfri, veganske og lavet med plantebaserede ingredienser.
Seasn LIGHT – frisk, grøn og citruspræget
LIGHT er den friske af de to. Den har noter af lime, grapefrugtskal, rosmarin og en let salinitet fra blandt andet kombu og havsalt. Den passer derfor særligt godt til lyse og friske drinks.
Prøv den for eksempel i:
- Alkoholfri gin & tonic
- Tonic eller danskvand
- Margarita
- Daiquiri
- Mojito
- Martini
Vores favorit Brug den i en G&T, hvor et par dash kan give drinken lidt mere kant og kompleksitet.
Og hvis du vil gøre det nemt, har vi samlet ingredienserne i vores Gin & Tonic-drinkskasse med seasn LIGHT.
Seasn DARK – krydret, mørk og aromatisk
DARK går i en helt anden retning. Her finder du blandt andet noter af kolanød, røget kirsebærtræ, stjerneanis, kanel, sort peber og kakao. Den er mere varm, krydret og intens og passer derfor særligt godt til mørkere drinks og sodavand.
Det gør den oplagt til:
- Cola
- Ginger ale
- Whiskey drinks
- Rom & cola
- Old Fashioned
- Manhattan
- Espresso Martini
- Negroni
- Bloody Mary
Her har vi blandt andet brugt DARK i vores Whiskey&Cola- og Rom&Cola-drinkskasser.
Men faktisk behøver du slet ikke en drinkskasse for at få glæde af den.
Hvad kan du ellers bruge seasn til?
Det er måske det bedste ved seasn: Du behøver ikke følge en opskrift.
Prøv at tænke på flaskerne som et lille krydderiskab til dine drinks. Start med et par dash, smag, og tilsæt eventuelt lidt mere.
Giv din cola et twist
Hæld din yndlingscola over is og tilsæt 2-3 dash seasn DARK. Det giver colaen mere dybde og en krydret, næsten cocktailagtig karakter.
Opgrader danskvandet
Et glas iskoldt danskvand behøver ikke være kedeligt. Prøv seasn LIGHT sammen med citrus, is og eventuelt en kvist rosmarin.
Gør en alkoholfri gin & tonic mere spændende
Har du en god alkoholfri gin stående, så prøv den med tonic og seasn LIGHT. Den citrusprægede og let bitre profil kan give drinken mere kant.
Ginger ale med seasn DARK
En af de nemmeste kombinationer: is, ginger ale, alkoholfri rom fra Sober Spirits og et par dash seasn DARK. Den krydrede profil spiller rigtig godt sammen med ingefærens varme.
Brug det i dine egne cocktails
Seasn er ikke kun til bestemte opskrifter. LIGHT kan bruges i friske drinks med citrus, tonic og lyse botaniske smage, mens DARK passer godt til krydrede, bitre og mørkere drinks.
Og du kan sagtens bruge det sammen med alkohol også. seasn er udviklet til både alkoholfrie og alkoholholdige drinks – det er først og fremmest et spørgsmål om smag.
Men hvorfor egentlig?
Fordi drinks – ligesom mad – handler om balance.
Sødme, syre, bitterhed, salt og aroma skal spille sammen, hvis drinken skal føles rigtig. Og nogle gange er det lige præcis de få dråber, der mangler.
Find seasn LIGHT og DARK hos os, eller gå på opdagelse i vores drinkskasser, hvor vi har gjort det nemt at komme i gang.
0 kommentarer