
Hvad er alkoholfri drikkevarer?
Alkoholfri drikkevarer er en bred betegnelse for alkoholfri øl, alkoholfri vin, alkoholfri cider og andre drikkevarer der normalt indeholder alkohol.
At noget er alkoholfrit betyder i Danmark at det højst må indeholde 0,5% alkohol. Denne mængde bliver også betegnet som rest-alkohol og er fysisk ubetydeligt for de fleste mennesker. Personer på antabus, bør dog ikke drikke produkter med mere end 0,1%. Indholdet på 0,5% betegnes som ubetydeligt, da alkohol i dennne mængde også findes i andre produkter som appelsinjuice, surdejsbrød, bananer og æblemost uden at dette giver anledning til bekymring.
I Danmark har der historisk ikke været tradition for alkoholfrie produkter - modsat f.eks. Sverige. Samtidig er metoderne til at lave alkoholfrie produkter i konstant udvikling og sammenlignet traditionelle produktionsmetoder på et ung stadie.
Dette faktum er grundlaget for Alkoholfributik. Vi vil hjælpe vortes kunder med at navigere i alkoholfrie drikkevarer, vi vil gøre de bedste produkter tilgængelige og vi vil inspirere til nye alkoholfrie oplevelser.
Alkoholfributik er næsten 10 år gammel og vi har været hele verden rundt for at finde de bedste produkter. Vi importerer selv størstedelen af vores alkoholfri øl og vin, vores netværk til producenter er baseret stærkt kendskab.
Smag er personlig og vi prøver hele tiden nye produkter af i vores smagspanel. Historisk har de fleste af vores alkoholfri øl kommer fra Tyskland, hvor der er en lang tradition for at servere alkoholfri øl af høj kvalitet. De seneste år er flere danske bryggerier begyndt at producere alkoholfri øl af virkelig høj kvalitet. Vi ser det som vores pligt at have et meget bredt udvalg i sortiment, og det har givet os landets største udvalg. Detr er samtidig et udvalg i konstant forandring.
Udover øl tilbyder vi også alkoholfri vin, cider, spiritus, aperitivo, bitters mv. Der er mange nye produkter go vi ønsker at tilfredsstille alle smagsløg og have drikkevarer til alle situationer.
Vil du vide mere om alkoholfri øl, vin eller andre drikkevarer kan du altid ringe eller skrive til os.